Når noget gammelt blir nyt…

Jeg er lige kommet hjem.. Jeg har nemlig for første gang i over 100 dage afleveret mine børn i institution. For første gang siden jeg blev syg…

Det var lidt sært, det er noget jeg har gjort hver dag de sidste 5 år og alligevel var det en helt ny verden! Både fordi jeg er en anden person nu, jeg er lettere handicappet, men også fordi der nu er 3 børn at aflevere og ikke kun de 2 store.

Pusle er startet i vuggestue her midt i mit forløb. En måned før tid. Det gjorde vi både for hendes skyld men også vores. Hun brugte rigtig mange timer i sin barnevogn, når jeg skulle på hospitalet og det skal ikke være nogen hemmelighed, at overskuddet bare ikke er det samme når man er midt i et kræft forløb. Og det er den bedstebeslutning vi har taget. Hun får så meget mere ud af at komme afsted hver dag, have en fast rytme og vi har ro til at få slappet af og jeg kan koncentrere mig om genoptræning osv. Det gør jo også at vi har meget mere overskud til børnene når de kommer hjem. Hun elsker det og vi elsker det..

Det gik heldigvis fint med at aflevere, omend det var overdrevet hårdt at skubbe barnevogn med Pusle i og Alberte på ståbræt. Det gir et lille håb om at en eller anden dag, blir min hverdag igen normal og jeg igen kan være fuldtidsmor…