Hvad så nu…

Starten på sådan noget her som en blog er altid svær.. Specielt når man som jeg egentlig ikke er særlig stærk i sådan noget og ikke finder sig selv specielt interessant.

Hvor skal jeg starte, hvad skal det handle om, hvor meget skal jeg give af mig selv..

Jeg gider ik lave det helt store introduktionsindlæg, jeg tænker at det kommer med tiden. Men hvis man føler behov for det og bruger Instagram, så kan man finde mig derinde under samme navn som bloggen her, Morgensolen..

Der er fyldt med bussemandsbefængte børn, slik og selfies, knap så meget pænhed og knap så meget RC, lidt humor og rod og ærlighed..

Og så er der lidt om det der kræft.. Det fylder en del i øjeblikket og kommer også til det her. Tanker, vreden, glæderne og det dybe.. Lidt af det hele.. Så det blir nok en del jeg kommer til at give af mig selv, og det er jo i grunden også meningen.

Jeg er spændt på om jeg ka holde det kørende og om der mon er nogen der finder det interessant nok til at følge med..

adios..