Sort…

Jeg ved her er stille i øjeblikket… Alt er så svært lige nu. Mit liv er i ruiner, alt jeg rører ved smuldrer. Jeg ved ik hvad jeg har gjort for at alt skal fejle, for at der intet lys er for enden..

Mit overskud og håb er brugt op, jeg kan vitterligt ikke få øje på de gode ting og jeg drømmer om at det hele slukker.. For jeg orker ikke mere, jeg orker ikke flere økonomiske nedture, jeg orker ikke mere sygdom, orker ikke folk der tager røven på mig, manglende omsorg, sure pligter, aftaler der ikke blir overholdt, genoptræning uden resultat, krig i verden og snævertsynede mennesker.

Tænk hvis man ku slippe al ansvaret, alle problemer, al negativitet for en stund og bare være lykkelig..  Jeg kommer aldrig til at mærke frihed igen, jeg har forevigt en lænke om mit ben som minder mig om at jeg aldrig blir den samme..

Mange mennesker siger at de hader kræft.. Jeg HADER kræft fra mit inderste inde, for selvom jeg har overlevet kræften, så har den stjålet mit liv…