Stilhed...

Sort…

Jeg ved her er stille i øjeblikket… Alt er så svært lige nu. Mit liv er i ruiner, alt jeg rører ved smuldrer. Jeg ved ik hvad jeg har gjort for at alt skal fejle, for at der intet lys er for enden..

Mit overskud og håb er brugt op, jeg kan vitterligt ikke få øje på de gode ting og jeg drømmer om at det hele slukker.. For jeg orker ikke mere, jeg orker ikke flere økonomiske nedture, jeg orker ikke mere sygdom, orker ikke folk der tager røven på mig, manglende omsorg, sure pligter, aftaler der ikke blir overholdt, genoptræning uden resultat, krig i verden og snævertsynede mennesker.

Tænk hvis man ku slippe al ansvaret, alle problemer, al negativitet for en stund og bare være lykkelig..  Jeg kommer aldrig til at mærke frihed igen, jeg har forevigt en lænke om mit ben som minder mig om at jeg aldrig blir den samme..

Mange mennesker siger at de hader kræft.. Jeg HADER kræft fra mit inderste inde, for selvom jeg har overlevet kræften, så har den stjålet mit liv…

1

  • Ane

    Det er helt ok at give op og resignere.
    Men du kommer igen.
    Jeg ved det.
    Det hjalp mig at bruge nuet. Det kan ingen eller intet tage fra dig. Det nu hvor du læser mine ord til dig. Det er ikke fysiske kram, men måske kan du mærke lidt omsorg.?
    Det nu hvor du er til stede med dine børn, hvor du drikker en god kop kaffe eller ligger under en varm dyne og nyder lyden af regnen udenfor.
    Sorg tager tid.
    Jeg håber, dumærker kærlighed og omsorg..
    Stort knus

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stilhed...