Jeg vil gerne være glad…

---

De sidste mange mange år af mit liv, har været fyldt med rigtig mange svære og tunge ting. Alt fra min svigerfars pludselige død, til retsag mod overbo der stoppede med at betale fælles regninger, økonomisk ruin, fugt i huset, til kræft, psykisk sygdom i familien og lidt flere økonomiske problemer.

Jeg har altid set mig selv som et positivt menneske, men når alting blir ved med at ramle om ørerne på en, så er det svært at se de gode ting i livet. De små, negative ting, som måske i virkeligheden ikke har den store betydning, blir uoverskuelige og meget negative. Sådan har det været et godt stykke tid for mig nu. Og det er jeg træt af! Jeg er træt af at føle at verden vælter, bare fordi jeg står for sent op, eller ikke når bussen.

Jeg vil super gerne ændre det og blive et gladere menneske, så det forhåbentlig også kan smitte af på mine børn. Ikke fordi de er sure og i ubalance, men det skader jo aldrig at forsøge at blive gladere.

I min”kræft-process”, har jeg fra start prøvet at være positiv, det er lykkedes meget godt, på trods af at der selvfølgelig har været rigtig dårlige dage imellem. Jeg tror på at det er dét, der har fået mig så let igennem. Jeg valgte fra start at sige, at kræften ikke skulle have lov til at overtage mit liv, jeg skulle igennem det og ud på den anden side. Selvom jeg er kræft-fri, er jeg stadig i den process. Nu bare som kræft-overlever, med hvad der hører til at følger.

Nu skal jeg bare ha overført den her positivitet, til resten af mit liv. Det håber jeg at jeg kan starte nu!

Jeg ligger igen søvnløs, og det gir plads til sindssygt mange tanker. Så mange at de ik ka være i mit hoved og blandt andet det her med at jeg ikke er glad og ikke føler lykke, fylder meget. Jeg er overbevist om at jeg også bliver en bedre mor, hvis jeg kan finde de gode følelser og tanker frem igen. Det fortjener mine børn og jeg føler også at jeg fortjener det selv.

Derfor kiggede jeg lidt rundt og faldt over “a complaint free World”

Det er en 21-dages udfordring, hvor man har et armbånd på den ene arm. Hver gang man brokker sig, skal armbåndet skifte arm, og det gælder så om, at armbåndet skal blive siddende på den samme arm i 21 dage. Man siger at det tager 21 dage at ændre en vane, så jeg håber at få en mere positiv tilgang til livet hvis gennemfører.

På deres hjemmeside kan man købe armbånd, men der er kun 10 stks pakker og det er måske lige lovlig voldsomt nok, så jeg tænker at jeg starter med en hårelastik.

Hvis nogen har mod på det, så er man velkommen til at være med. Jeg tænker at jeg hver aften vil tage et billed af mit “armbånd” og lægge på min IG, måske under et hashtag, det ser jeg på i morgen.

Det blir forhåbentlig starten på en rejse til at blive et bedre menneske, en bedre mor og en bedre ven..

---