Aflyst fødselsdag og nye øvelser..

Første kontrol

Jeg har lidt ondt i maven..

For på onsdag skal jeg scannes. Både MR og CT scannes.

Normalt, når man har haft kræft, så skal man gå til kontrol i 5 år. Men fordi sarkom-kræft er så sjældent, skal man gå til kontrol i 10 år og på onsdag skal jeg til min første kontrol!

Jeg har lidt ondt i maven!

Selve scanningerne er jeg ikke nervøs for, det er “bare” scanninger, men jeg skal gå helt til d. 25 før jeg skal ind og ha svar! Det er saftsuseme lang tid at gå i uvished! En af mine største frygt er, at de ringer og vil have mig ind før tid igen!

Når hospitalet ringer og beder én om at komme ind en uge før man faktisk har tid, så ved man jo godt at der er noget der ikke er som det skal være og det skete for mig, da jeg fik diagnosen. Sekretæren ringede til mig, da jeg var på vej til min farmors begravelse og bad mig komme ind på riget dagen efter. Not funny!

Noget jeg heller ik glæder mig til, er kontrastvæsken. Egentlig ikke fordi det som sådan er ubehageligt, men jeg har nærmest ikke-eksisterende blodårer i mine arme og sidst jeg sku ha kontrastvæske, der blev jeg stukket 5 gange i alt og de endte med at give mig det igennem hånden! Folk der har fået taget blodprøve i hånden, ved at det ikke er specielt behageligt, men at få noget sprøjtet ind i de tynde skrøbelige blodårer i hånden, det er noget af det mest smertefulde jeg nogensinde har prøvet (og jeg har immervæk født 3 børn!) Det er SÅÅÅÅÅ smertefuldt! Det føles fuldstændig som om de hiver årerne ud igennem den lille bitte nål! Så mine små årer har bare at samarbejde på onsdag!!

Selvfølgelig satser og tror jeg på at scanningerne er fine, men tanken vil altid være der! Tiden mellem scanninger og svar, blir ulidelig, det er jeg ikke i tvivl om..

Men jeg tror på alt er godt!!

Ingen kommentarer endnu

Smid endelig en kommentar. Det varmer så meget når folk følger med og støtter.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aflyst fødselsdag og nye øvelser..