Vild uge!!

Endelig weekend!!

Der kommer til at gå en god rum tid, før en uge kommer til at være så pakket, som denne har. En weekend uden planer, er i særdeleshed kærkommen. Jeg kan simpelthen ik holde til det tempo vi har haft kørende..

I tirsdags var jeg en tur under Rigshospitalet, for at besøge det sted, som bliver centrum i min dagligdag i 8 uger! Trykkammeret!

image

40 behandlinger er jeg blevet visiteret. Så fra d. 14 marts skal jeg mandag-fredag, i 8 uger, 90 min om dagen, være i trykkammeret med tryk der svarer til et dyk på 14 meters dybde.

8 uger med hospitalstøj, 8 uger med daglige ture til riget og 8 uger med restriktioner.

Der er en masse sikkerhedsforanstaltninger når man i trykkammer. Det høje iltniveau gør, at der er stor fokus på brandsikkerheden. Man skal ha rent bomuldstøj på, så man undgår tekstiler der kan blive statiske, man må ikke bære smykker eller make-up og hårprodukter skal man også holde sig fra. Det betyder også 8 uger uden neglelak. Det blir første gang i 2 år, at jeg kommer til at være uden lak i mere end en uge! Det blir ikke helt nemt.

Som ved alle andre former for behandling, er der også bivirkninger. Blandt andet, påvirker det synet, man blir nærsynet og kan få dobbeltsyn. Men det går heldigvis væk 4-6 uger efter endt behandling.

Jeg er sindssygt spændt på at kommer i gang og håber af hele mit hjerte, at det virker!

Onsdag havde jeg min første vagt som hospitalsven for andre unge kræftramte, på 17 sal på herlevhospital. Jeg har glædet mig sindssygt til at komme i gang og selvom vi ikke havde nogen indlagte på besøg, så var det virkelig spændende og hyggeligt. Jeg fik lært ham jeg var på vagt med, at kende og fik smagt lidt på det at være hospitalsven.(og spist kage!) Jeg glæder mig allerede til 16 marts, hvor jeg har min næste vagt!

I dag har vi så brugt dagen i IKEA. Vi har langt om længe købt ny seng, det har vi også kun snakket om de sidste 2-3 år. I dag blev det og den er så lækker!

image

De 2 store er flyttet ind på det lille værelse, da det slet ik fungerede at de alle 3 sov sammen, så nu prøver vi at ha pusle sovende hos os.

Oven i alle disse spændende ting, har der selvfølgelig også været træning, unger, indkøb, Danni på job og alle de andre daglige gøremål, så der har været pænt pakket i løbet af ugen!

I morgen står den på træning og ellers bare hygge, som bliver kørende hele weekenden, blandet med lidt legetøjssortering og vasketøj.

Nu hopper jeg ind i min spritnye seng og luller ind i drømmeland..

Skøn fredag og kærlighed til alle!!

Ingen kommentarer endnu

Smid endelig en kommentar. Det varmer så meget når folk følger med og støtter.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vild uge!!