Lang uge og endnu længere til mandag..

Lidt om at skulle til at køre bil..

image

Imorgen, der skal jeg igen til genoptræning som jeg plejer om mandagen. Men inden jeg tjekker ind hos fysioterapien på Rigshospitalet, der skal jeg lige forbi 3004 og snakke med ortopædkirurgerne. Jeg skal ha svar på den seneste kontrolscanning af min mave og så skal jeg banke i bordet så de vil give mig den operation der skal til for at jeg kan komme til at bøje benet!

Jeg skal simpelthen have den operation, jeg kan slet ikke overskue fremtiden hvis ikke de vil operere.

Jeg var i dag ude og sidde i vores bil. Jeg har jo ikke kørt bil siden før jeg blev opereret, men jeg blev simpelthen nødt til at se hvor meget jeg kunne.

Det gik faktisk overraskende godt og jeg trillede da også lidt frem og tilbage i vores indkørsel, meeeeen jeg tør ikke køre på vejen endnu. Jeg mangler lige lidt mere bøjning eller en kortere kobling (eller automatgear!!)

Så de har bare at ville gøre noget ved det ben, for jeg skal dælme køre bil igen og helst vores egen. Det er lidt mærkeligt at eje en bil man aldrig selv har kørt.

Men det var klart en succesoplevelse, det var rart at se at det faktisk godt kunne lade sig gøre, omend med møje og besvær, at kunne trille lidt i den.

Jeg har været/er meget angst for at skulle ud at køre igen. Jeg har før gået lange perioder uden at køre bil og uden at blive bange for det eller føle mig usikker og jeg ser mig selv som en habil bilist, men det er noget helt andet nu. Før har jeg haft muligheden for at køre, men ikke haft brug for det. Nu har muligheden været afskåret i over et halvt år og det har virkelig sat sine spor. Jeg er så nervøs for at skulle ud at køre på vej igen og ved at jeg lige ska ud på en parkeringsplads og trille før jeg hopper ud på offentlig vej. Det er en mærkelig fornemmelse, jeg har trods alt haft kørekort i over 10 år og som skrevet, ser jeg mig selv som en god bilist. Nu føles det næsten som første gang jeg skulle køre bil.

Men jeg tager udfordringen op og jeg kan mærke at det er ved at være tid til at prøve, for hold nu op hvor savner jeg friheden ved ikke at skulle have Danni til af køre mig alle steder hen! Jeg vil selv!!

Ingen kommentarer endnu

Smid endelig en kommentar. Det varmer så meget når folk følger med og støtter.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lang uge og endnu længere til mandag..