Dårligt nyt og godt nyt..

Overskud og MGP

image

I morgen er der børnenes MGP! Noget der blir set virkelig meget frem til herhjemme.

Sidste år så vi det også, men begge piger var lige små nok til at gide følge med i det og forstå det ordentligt. De fik cd’en med sangene kort tid efter og har til gengæld haft stor stor glæde af den. Deres engagement ift MGP er steget stødt i takt med at de har hørt sangene om og om igen.

I år er Alberte lige på grænsen til at have tålmodighed til at se det, men okay, hun har ikke tålmodighed til noget der varer mere end 10 min!

Bella til gengæld! Hun har set frem til MGP16 siden oktober sidste år!! Den gang, kom jeg til at foreslå at hun måske ku få en veninde på besøg til hygge og fest, og med lynets hast havde det bredt sig og ja, i morgen kommer der 3 friske tøser herhjem og skal holde et brag af en mgp fest!

2 af dem skal sove her og de er alle mere end klar til fest og ballade. Der er handlet ind til pitabrød til aftensmad, slik, Chips, popcorn og sodavand. Der er planlagt hvor de forskellige skal sove og mormor er leverandør af MGPstuff fra Brugsen. As we speak, er jeg i færd med at printe alverdens MGP-lir fra DR’s hjemmeside og dagen i morgen er pakket med forberedelser inden gæsterne dukker op kl 17.

Min kære mand har taget Alberte under armen og er draget til Århus over til min svigerfamilie, og mormor kommer i morgen og henter Pusle, så alle former for irriterende søskende massakre er afveget og det er lige før jeg glæder mig mere end Bella til en aften i de store pigers tegn!

2 af pigernes mødre var helt benådede over at jeg havde mod og overskud til det, men jeg har virkelig fundet ud af, at sådan noget gir mig energi og overskud.

For det første elsker jeg at glæde og hjælpe andre. Det gir mig bare noget virkelig godt inden i og det er også grunden til at jeg er blevet besøgsven på Herlev for Ungkræft. (Det kommer der forresten snart mere om da jeg snart har min første vagt. Spændende!!)

For det andet, så elsker jeg at arrangere fester og deslige, det har længe været en drøm at uddanne mig til eventkoordinator.

Og for det tredje, så gør det at min hjerne og tanker er beskæftiget så jeg ikke dvæler ved alt det negative der sker omkring os. Jeg ved ikke om jeg flygter, men jeg tror det er meget sundt at være optaget af noget godt når alt andet er skidt.

Og så er det da fantastisk at gøre noget der glæder ens børn. Det er noget af det største, at se et helt igennem lykkeligt barn, der er så spændt, at det næsten tisser i bukserne.

Jeg er sikker på at det blir storslået og jeg glæder mig til at spamme med billeder af festklædte piger på sukkertrip!!

Ingen kommentarer endnu

Smid endelig en kommentar. Det varmer så meget når folk følger med og støtter.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dårligt nyt og godt nyt..