Fuck
jeg har virkelig grublet længe over om jeg skulle skrive det her indlæg. På den ene side har jeg virkelig brug for det, men på den anden side har jeg absolut ikke lyst til det.
For omkring 14 dage siden var jeg til kontrol, som jeg efterhånden har været en del gange. Jeg blev MR-scannet og CT-scannet i mave, lunger og benet. Jeg har været sindssygt nervøs og bange denne gang, men har prøvet at berolige mig selv, ikke mindst af hensyn til pigerne.
I tirsdags fik jeg svar… “vi har ikke fundet noget i maven eller lungerne…. men vi har måske fundet noget i benet…….”
fuck……
Pga implementeringen af den nye sundhedsplatform fik jeg svaret telefonisk. Jeg synes i forvejen at det var meget ubehageligt og det gjorde det bestemt ikke bedre når der nu faktisk ikke var særlig godt nyt.
Lægen jeg snakkede med understregede at de ikke var sikre på at det er noget, men at jeg selvfølgelig skal undersøges hurtigst muligt. Allerede på tirsdag skal jeg ind på riget og ha foretaget en ultralydsvejledt biopsi og først d. 27 dec. får jeg svar. Det blir en meget lang og mærkelig jul.
Mit indre er ved at vende vrangen ud på sig selv af frygt, afmagt og nervøsitet. Jeg er simpelhen rædselsslagen. Fuck… Det må bare ikke være vendt tilbage..
Jeg vil helst ikke male fanden på væggen, men jeg blir nødt til at forberede mig på det værste. Som skrevet først i indlægget, har jeg virkelig været i tvivl om jeg sku fortælle om det, men lige nu har jeg bare brug for at få tankerne ud af mit hoved!!
Jeg er pisse nervøs for Danni hvis vi skal igennem en omgang mere. Jeg er bange for hvordan vi skal klare os igennem, hvordan Danni skal overkomme det hele. Dog trøster jeg mig med at vi er tættere på min familie i forhold til at få vores hverdag til at fungere..
Pludselig er det blevet til at julen bare skal overståes, 2016 skal faktisk bare overståes…
mit hoved er overfyldt med tanker, det flyder snart over…
Fuck…
Sødeste du.
Åh hvor jeg føler med dig. Ved slet ikke hvad jeg skal sige. Håber på det bedste og krydser alt hvad jeg kan for at det ikke er så galt som frygtet. Tusind kram og tanker fra Rikke