For fanden...

Endnu en kontrol og lidt om nåle…


b7c041ed-f96d-4408-a25a-d4ae838f1915

Oven i alle tankerne om operation og frustrationer over at den er rykket, fik jeg da lige en indkaldelse til kontrol oven i hatten. Feeedt…

Så det var jeg afsted til i fredags. Mine arme er jo sådan konstrueret at mine blodårer er nærmest ikke eksisterende og derfor bliver jeg ultralydsscannet for at de overhoved kan finde åre at stikke i. I fredags kunne de for første gang i laaaaang tid nøjes med at stikke én gang!! Shit en lettelse!

Jeg har aldrig været bange for nåle, måske fordi jeg aldrig er blevet stukket før jeg blev gravid med Bella, udover vaccinationer da jeg var barn. Og jeg er som sådan heller ikke bange nu, men jeg kan sagtens mærke at det absolut ikke er noget jeg glæder mig til mere. Ik at jeg nogensinde har glædet mig, men det har ikke været noget jeg var påvirket af. Da jeg først blev syg rørte det mig overhoved ikke, det var ikke noget jeg tænkte over. Nu blir jeg nervøs og får koldsved inden jeg blir kaldt ind i anæstesien. Det er dog meget nemmere at acceptere efter jeg har fået lavet en aftale om at jeg møder et par timer inden scanningerne og blir ultralydsscannet. Så ved jeg da at det ikke er nødvendigt at blive stukket 8 gange, som jeg én gang har været ude for.

De sidste par gange er nålen blevet lagt lige over albueledet da det har været der de har haft størst succes, men Anæstesi-sygeplejersken igår var så rar at han lagde den lige under albueledet så jeg ku bruge armen, hvilket virkelig fungerede godt. Eneste minus var at kontrastvæsken til CT-scanningen faktisk gjorde ondt at få ind der. Oooog så er jeg blevet temmelig blå/gul/lilla på armen, men udover det og lidt ømhed gik det virkelig godt.

ddd6d614-ae54-4096-91ec-5ebec462b19c

Jeg ved ik om det er fordi jeg har mange ting i hovedet mht operationen eller om jeg efterhånden “ er blevet vant til” det der med kontrol, men jeg var slet ik så nervøs og påvirket som jeg plejer. Jeg havde slet ik den der klump i maven eller trykken for brystet. Det gik let og ligetil i fredags. Virkelig rart for en gangs skyld.

Til gengæld kan jeg godt mærke at d. 13 dec nærmer sig og at jeg skal starte forfra med nervøsitet, forberedelse osv. Men på den anden side, tør jeg næsten ikke forberede mig for meget, hverken mentalt eller rent praktisk. Hvilket jo egentlig ikke er så smart da der kun er 16 dage tilbage. Jeg er bare, for st være ærlig, hunde nervøs for at de udsætter den igen. Men jeg ved også at jeg bliver nødt til at lade være med at tænke på det, for jeg kan ikke bruge det til noget.

Det skal nok gå og jeg er sikker på at det er ventetiden værd. ❤️

Og glædelig jul!!! Vi juler nemlig til den store guldmedalje. Vi har allerede pyntet op, hørt alle julesange der findes 100 gange og været til 2 julearrangementer. Jeg har nemlig en plan om, at når vi når d. 13 dec, skal jeg være ved at kaste op af jul, så det ikke betyder noget at jeg er indlagt halvdelen af december. Fnis..

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For fanden...