Om operation og fødselsdag

For fanden…

Jeg har gået og forberedt det her indlæg inde i mit hoved i lang tid. Det skulle handle om at der kun var under en uge til operationen d. 15 nov, om tankerne der følger med, nervøsiteten, angsten, planlægningen osv osv. Men det kommer det så ikke til at handle om i denne omgang, for i tirsdags fik jeg brev i eboks fra riget om at de har udsat operationen. For fanden… 13 dec, er den nye dato og der er eddermugme lige pludselig virkelig lang tid til december.

Noget med at operatøren ikke er der den dag jeg skulle opereres. Hvad end en operatør så er. Og i og med at det er specialister der skal operere, så kan man ikke bare vælge og vrage i datoer.

16e5f4bc-6572-47c5-adf8-6881405649b2

Alle vores meget nøje overvejede planer er blevet revet totalt fra hinanden. Danni har taget en masse fri som han nu skal forsøge at få rykket, min mor skal rykke planer, vi skal reorganisere julen og pigerne skal forberedes på ny. Og ikke mindst skal jeg selv til at omrokere tanker og planer i mit hoved.

Jeg har ikke helt opfattet at det faktisk ikke er på onsdag alligevel. Jeg er stadig i fuld beredskab i hjernen og kroppen og nervøs, og jeg bliver ved med at småstresse over de ting jeg bare SKAL nå inden på onsdag. Selvom det nu er totalt unødvendigt.

og så er der julen! For i og med at det er rykket til d 13 dec, og det faktum at jeg skal være indlagt i 14 dage, så kommer jeg til at tilbringe julen på hospitalet. Dét er sur mås.. jeg skal nok klare den og har lidt den indstilling at jeg hellere vil have den operation overstået, men pigerne.. hold op jeg synes det er hårdt! Det er bare ikke sjovt at deres jul skal påvirkes af det. Jeg tror vi kommer til at gøre det sådan at de gæster der skulle komme, kommer og så besøger de mig på hospitalet i løbet af dagen, så tager de hjem og holder en fantastisk jul med alt hvad der hører til så pigernes jul bliver mindst muligt påvirket af at jeg er indlagt.

Heldigvis er der nogle postive ting ved at det er udskudt. Jeg kan blandt andet besøge min søde veninde der lige har fået kejsersnit, nå til fødselsdag hos nogle gode venners børn og nå med til min fætters 30 års fødselsdag d. 17. Jeg kan nå at være med til at pynte op til jul og nå at komme i bund med vasketøjet.

Men uanset hvor positivt jeg prøver at være, så ér det bare ikke fedt og slet ikke fordi jeg først har fået det at vide en uge før. Men jeg kan ikke gøre noget ved det, jeg vil så gerne have den operation, og nu har jeg ventet i flere måneder, så mon ikke jeg overlever at vente en mere..

Ingen kommentarer endnu

Smid endelig en kommentar. Det varmer så meget når folk følger med og støtter.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om operation og fødselsdag