1 år

Igår, d. 7/9-2019, var det præcis ét år siden jeg blev helt udskrevet fra rigshospitalet, pakkede mine sidste ting og tjekkede ud fra patienthotellet. Ét år siden jeg pludselig skulle stå på eget ben. (Høhø)

Jeg var til fødselsdag igår, så vi fejrede faktisk også min lille milepæl lidt og så blev det dagen hvor jeg dansede hele aftenen. Min søde skønne svigerinde gav den gas med mig og fik mig nærmest til at glemme at jeg måske ikke kan lave de samme moves som før, men vi havde en fest og fik skrålet med på alt fra indianer til dancemonkey. Jeg har faktisk forsøgt mig med dans en gang før for nogle uger siden til en sommerfest, men det var på en bulet græsplæne så jeg ret hurtigt måtte opgive og tog det faktisk som lidt af et nederlag. En slags bekræftelse på at jeg i hvert fald ikke ville komme til at danse igen. Men jeg er da i den grad glad for at jeg alligevel gave det en chance til!

Mit fine værelse på patienthotellet

Da jeg sagde farvel og på gensyn inde på riget for et år siden, havde jeg ikke forestillet mig at jeg ét år senere skulle hoppe rundt ude på at dansegulv. Det var faktisk en af de ting jeg havde stor krise over. Jeg ELSKER at danse og hvis der har været et dansegulv til en fest, har det altid været 100% sikkert at jeg har stået på det hele natten. Så udsigten til ikke at kunne danse natten lang, var så nedslående. Det var så skørt, for jeg pinte mig selv ved at se en masse dansevideoer på facebook og youtube, og jeg fik bare så ondt i hjertet over tanken om at den del af mig, pludselig var blevet taget fra mig.

Så da jeg igår stod og vrikkede med hele kroppen, blev mit hjerte bare fyldt med kærlighed! Og den eneste grund til at jeg stoppede, var fordi der kom dårlig musik. Det var ikke pga træthed, smerter i benet eller smerter i resten af kroppen, jeg kunne faktisk blive ved! Det var så fedt!! Det er fantastisk med de her små milepæle, for det giver mig virkelig et håndgribeligt bevis på at jeg faktisk har rykket mig og stadig gør det! Det giver sindssygt meget drive og motivation til at blive ved at rykke grænser og prøve nye ting og det er bare det der skal til for ikke at gå i stå.

Så lige nu, der sidder jeg med en følelse af kærlighed og lykke (og en lille smule tømmermænd) og glæder mig til at danse igen!