Ét år og et nyt kapitel

I dag er det ét år siden at jeg modtog min sidste strålebehandling. Det er ret vildt! Det føles som igår men samtidig flere år væk. Der er sket SÅ meget siden 1. oktober 2015. Den gang havde jeg ik lige regnet med at tingene ville udvikle sig som de har. Jeg havde ik liiiige regnet med at sidde, handicappet, i nyt hus på landet, og uden job.

For jeg har nemlig ik noget job mere. D. 2 sep valgte min arbejdsplads, eller tidligere arbejdsplads, nemlig at opsige mig. De kunne ikke vente på at jeg blev klar til at vende tilbage, desværre. Det er ik så rart når man har kæmpet en kamp for at komme bare her til hvor jeg er i dag. Jeg har hele vejen igennem troet på at jeg ville kunne klare jobbet og nok skulle komme tilbage, og det er også nemt nok at tro på sig selv, men når alle andre tvivler på én, så begynder man også at gøre det selv. Og opsigelsen har i den grad fået mig til at tvivle på mig selv. Heldigvis har jeg været der i 8 år, så jeg har noget opsigelse hvor jeg er blevet fritstillet, hvilket giver mig en mulighed for at finde ud af hvad filan der så skal ske.

Jeg kunne sagtens gå ud og søge en masse jobs, men jeg aner jo ikke hvad jeg kan holde til. Mit ben fungerer stadig virkelig dårligt, det er gået ret meget tilbage efter jeg stoppede i genoptræningen inde på riget, og selvom jeg går inde i Holbæk nu, så er det bare ik det samme som på riget. Jeg har en del smerter og resten af min krop er meget mærket af at jeg går så dårligt.  Så jeg prøver at få kommunen i sving for at få mig i noget jobprøvning og hvad det ellers hedder.

Det er helt enormt skræmmende, for jeg har aldrig i mit liv været arbejdsløs eller i kommunens systemer og jeg aner ikke hvad jeg går ind til. Man hører jo en masse i medierne og jeg frygter simpelthen at det her betyder at jeg skal bruge MANGE år på at finde min plads i samfundet. Det er meget uhyggeligt når fremtiden pludselig er så usikker og det hjælper bestemt ikke på humøret og hovedet at jeg pludselig står i denne situation.

så jeg er pt bange, bekymret, skuffet og nervøs for fremtiden.. Oven i alt det andet rod der er i mit hoved. Nu synes jeg snart at jeg har taget min del af lort i det her liv!