Halvårs dag…

I dag (d.13) er det 6 mdr siden jeg fik fjernet “mit” sarkom i låret. Paradoksalt nok har jeg i dag været til mine første kontrolscanninger. Selve scanningerne gik fint, svarene får jeg først d.25..

Det her halve år har været for sindssygt. I den grad op og ned ture ud over det sædvanlige! Det er gået alt for hurtigt, mit sind kan ikke følge med og jeg ville så gerne kunne stoppe tiden bare et øjeblik! Jeg er stadig i en process hvor jeg prøver at acceptere at mit liv er ændret for altid, at jeg selv, er en anden.

Det er ekstremt hårdt og svært at vænne sig til og det kræver mange tilpasninger og kameler der skal sluges.

Min fremtid er enormt usikker og det gør det hele endnu sværere. Jeg har ingen prognose for, hvornår og om mit ben kommer til at fungere optimalt igen. Med det følger om jeg kan blive i mit job og hvis ikke jeg kan det, hvad i alverden skal jeg så?

Generelt er mit hoved ik så godt i øjeblikket. Der sker mange ting, også udover bekymringer om ben, job, osv. De mindste ting får korthuset til at vælte og jeg hader det! Jeg hader at jeg ikke kan se løsningerne og at jeg lader mig gå på af de små ting! Jeg gider ik være skrøbelig og jeg gider ik at dårligdom skal styre min hverdag!

Men jeg tror desværre ikke det blir bedre, før jeg accepterer, at sådan er det bare lige nu. Selvom det er svært, så prøver jeg..

Hvis nu bare det skide ben ville samarbejde, så ville alting være meget nemmere!

Glædelig halvårsdag… Eller noget..

---