Part 3.

Videre med fortællingen.. Jeg beklager hvis det nogengange virker som om jeg springer lidt i det og det bliver lidt forvirrende, men der skete så meget på så kort tid, og i og med at det er ved at være et lille år siden jeg blev indlagt (wow et år!!) så dukker ting op løbende som jeg faktisk lidt har fortrængt eller glemt.Men jeg prøver at køre så kronologisk som jeg kan.

Som bonus kan jeg lige fortælle at ortopædkirurgisk afdeling på 16. sal på riget er opdelt i 2 afdelinger. Dagkirurgisk i opgang 2 og traume i opgang 3.Semi ligger også i opgang 3. Jeg lå på dagkirugisk til at starte med.

 

Jeg blev som skrevet i det tidligere indlæg, opereret med få dages mellemrum. Nogle gange hver dag, andre gange hveranden og nogle gange med nogle dages mellemrum. Jeg fik i alt 5 operationer på 14 dage for kompartment. Det tager selvsagt hårdt på kroppen at være i narkose så ofte over så kort tid og jeg blev også meget syg af det. Jeg fastede meget og mistede samtidig lysten til overhoved at spise og derfor endte jeg med at få sonde. Jeg kom også på semi-intensiv fordi jeg var så dårlig.

 

Jeg blev som skrevet, opereret for kompartment første gang lørdag d. 30 marts. Mandag d. 1 marts bliver jeg opereret for anden gang. Lægen (vi kan kalde ham W.) som oprindeligt opererede mig, var vendt tilbage fra ferie og det var så ham der skulle operere mig anden gang. Det går som det skal og W. kommer op på min stue efterfølgende for lige at evaluere og fortælle om operationen. Min veninde Sacha er den dag på besøg og er der også imens jeg taler med lægen. Da han har fortalt om OP, siger han så (næsten ordret):

“Jeg har fået at vide at min kollega har været forbi din stue med en pjece fra patientvejledningen. Du ska jo lige overveje hvad du gør, for HVIS du klager, kan det jo gå ud over nogens karriere. Og så skal du være klar over at din skade jo ikke er så slem at du kan få erstatning. Og HVIS du får erstatning, får du jo nok ikke hvad du regner med, for vi er jo ikke i USA!”

Herefter sagde han farvel og gik ud af døren. Jeg kiggede på min veninde og spurgte “Hvad skete der lige dér??” og så farede hun op! “hvis du ikke havde sagt noget, så havde jeg!! Hvad helvede var det?? Det kan han ikke tillade sig….”

Jeg var rystet og ligeledes var Sacha!! Hvad i alverden bildte han sig ind?

Før han sagde de ting, bebrejdede jeg egentlig ikke W. hvad der var sket, han var der jo ikke, men i det øjeblik, gik det op for mig, at det hele var hans skyld! Han havde ansvaret for mig og aflyste endda operationen julen før, fordi han jo selv ville holde øje med mig og ikke turde overlade mig til andre læger og sygeplejesker og så tager manden alligevel på ferie lige efter han har opereret mig. Og så er han så fræk at møde op, på hospitalet, og forsøge at presse mig til ikke at klage. Det lidt komiske her er, at patientvejledningen ikke gør andet end at vejlede, deraf navnet. Erstatning søger man igennem patienterstatningen og klager skal lægges et helt 3. sted. Og hvor er jeg glad for at jeg havde Sacha på besøg, for ellers havde jeg været overbevist om at jeg hørte syner og blot var helt væk på al det medicin jeg var fyldt med.

Vi fik med det samme fat i en sygeplejerske og fortalte det hele. De tog det heldigvis meget alvorligt. Jeg fortalte også at absolut ikke havde noget tillid tilbage, og at jeg ikke ville tilbage til opgang 2.

 

En af de følgende dage får jeg besøg af selveste klinikchefen og overlægen på afdelingen. Klinikchefen er chefen for chefen. Han er overlægens chef og leder af hele ortopædkirurgisk afdeling. Han var meget alvorlig og beklagede dybt min oplevelse. Han fortalte at jeg ikke skulle have mere med W. at gøre mere, jeg fik nu overlægen C. i stedet. Han ville være min kontaklæge fremover og al behandling skulle godkendes af og gå gennem ham. W havde fået at vide at han ikke måtte kontakte mig. Og så fik jeg besked om at jeg gerne måtte blive i opgang 3 og at deres fineste opgave nu var at vinde min tillid tilbage. De erkendte fuldstændig at det var deres fejl og ansvar og det var bare virkelig stort at få den anerkendelse af min oplevelse og at det ikke var mig der var noget galt med. Det var virkelig fedt. Men tilliden var der bestemt ikke fra start.

 

De sidste 3 kompartment operationer, blev så udført af C. Han er den mest fantastiske læge jeg nogensinde har haft med at gøre. Han er så sympatisk og menneskelig og samtidig vanvittig dygtig til det han gør. Den dag i dag er jeg stadig meget taknemlig for at det var ham jeg fik som læge.

Fortsættelse følger….