Lidt om gamle kollegaer..

Om operation og fødselsdag

Om 27 dage og ca 8 timer er jeg, lige nu, formodentlig i gang med at skifte til hospitalstøj og formodentlig temmelig nervøs.

Da jeg blev opereret sidste gang, i juli 2015, var det allerførste gang jeg var indlagt, allerførste gang jeg skulle opereres, allerførste gang jeg skulle i narkose, og selvom det var akut og jeg kun havde 2 dage til at forberede mig, så er jeg faktisk mere nervøs denne gang. Nu ved jeg ligesom hvad jeg går ind til og hvor mega ubehageligt det er, hvor mange uudholdelige smerter der følger med og hvor lang og sindssygt sej en kamp der venter. Oven i hatten ligger der denne gang også den usikkerhed der følger med når man ikke har et fast arbejde og i min situation, ingen ide om hvad fremtiden bringer.

Det fylder selvsagt virkelig meget og jeg skal virkelig passe på ikke at forsvinde fuldstændig ind i min egen verden i øjeblikket.

Heldigvis sker der en masse ting som forhåbentlig kan hjælpe mig med at holde fokus. Blandt andet har min søde, seje, sjove, dejlige, dygtige Alberte fødselsdag i morgen. 6 år. Hold.nu.op det er vildt! Jeg bliver lige overrasket hver gang en af pigerne bliver et år ældre, det er lige som om min hjerne ik rigtig har opfattet at tiden faktisk går og alting ændrer sig hele tiden.

Nå men dagen skal fejres med installering af ny seng på hendes værelse, græskarudsmykning og aftensmad på Bones, efter den lille dames ønske. Det blir Great. ❤️ Jeg suger de her øjeblikke til mig, så der er godt fyldt op af gode oplevelser og glæde med den lille familie, til når jeg skal indlægges. Det er der i den grad brug for…

Ingen kommentarer endnu

Smid endelig en kommentar. Det varmer så meget når folk følger med og støtter.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt om gamle kollegaer..