Alt ok!

Jeg har i dag fået svar på mine kontrolscanninger som jeg fik foretaget d. 12. Alt var fint, men med forbehold.

Når jeg ska MR og CT scannes skal jeg have kontrastvæske, noget med at væsken får evt sygdom til at lyse op på billederne, vidst nok. Men jeg har så dum en krop, at mine blodårer simpelthen er nærmest ikke-eksisterende! Sygeplejersker og læger kan simpelthen ik finde dem! De ligger åbenbart så dybt at de ikke er bare lige til at stikke i og det resulterede i at jeg blev stykker hele 7 gange da jeg sku ha kontrast. Der var 4 forskellige der forsøgte, inkl en anæstesisygeplejerske, til sidst opgav de og scannede uden kontrast. Men når jeg ikke får kontrast, blir billederne ikke retvisende. Så selvom jeg er lettet over at der ikke var noget ved denne kontrol, så er jeg ikke rolig. Jeg skal ind og om-scannes om 3 mdr hvor jeg så skal forbi anæstesien hvor de kan ultralydsscanne sig frem til hvor de skal stikke så jeg ikke skal igennem det samme Helved om og om igen.

Så nu er det bare at vente, igen. Det er modbydeligt med den ventetid. Tiden mellem scanning og svar er den værste og denne gang var den ulidelig! Jeg har været okay til at holde hovedet koldt til de andre kontroller, men denne gang har jeg været sindssygt nervøs. Sådan helt “jeg-kaster-snart-op”nervøs! Og det gør det ikke nemmere at jeg i øjeblikket kæmper en forfærdelig kamp der tager alle mine kræfter og alt mit overskud. Det ska jeg nok fortælle nærmere om når der kommer afklaring.

Jeg glæder mig til at der en eller anden dag kommer bare en smule ro og luft..