Dårligt nyt og godt nyt..

De sidste par uger eller 3 har jeg jo gået og ventet på svar fra kirurgerne på Rigshospitalet om hvorvidt de ville operere mig igen, så mit ben forhåbentlig kunne komme til at fungere igen.

I fredags blev jeg endelig ringet op af Gunnar, som opererede mig første gang. Desværre fortalte han, at en operation ikke vil ha nogen effekt, fordi at grunden til at jeg ikke kan bøje benet, er at musklen er blevet usmidig. Dels fordi de har fjernet det meste af den, og dels fordi jeg har fået en meget stor dosis strålebehandling.

Det var hammer hårdt at få at vide. Jeg havde så meget håbet på den operation, håbet på at jeg bare kunne få 10-20 grader mere på, så jeg i det mindste ku køre bil igen.

Til gengæld foreslog han, at jeg kommer i trykkammer. Altså sådan et som dykkere kommer i hvis de får dykkersyge. Det skulle gå ind og ilte musklen så den blir mere smidig og dermed kan strække sig så benet bøjer.

Der skal MANGE behandlinger til, men jeg er faktisk ligeglad. Jeg er åben for alt der har en chancen for kan hjælpe! I henvisningen S-tog der at det mest almindelig var 30 behandlinger a 1,5 timer, 1 dag af gangen. Man sidder i det her kammer med plads til 7-8 patienter hvor man kan sidde og læse eller snuppe en morfar.

I dag modtog jeg henvisningen og i morgen skal jeg ringe ind og aftale tid. Jeg er sygt spændt på det og er meget taknemlig for at de ikke bare har afsluttet mig, men faktisk prøver nogle lidt alternative ting.

Samtidig fik jeg en ny henvisning til fysioterapien som jeg ellers var blevet afsluttet fra, det er jeg virkelig også glad for. Jeg føler slet ik at jeg er færdig derinde. Måske fordi mit personlige mål ikke er nået. Jeg skal ku køre bil igen! Jeg skal ikke være afhængig af andre for at komme rundt! Slut Prut!